3 uger siden start

2019-04-28

Vi har efterhånden ret godt styr på livet efter C9.

Det er ved at være tre uger siden vi startede vores livs rejse med C9 programmet, og det er stadig det bedste vi har gjort længe for vores fysiske og mentale sundhed.

Vi føler at vi propper os med sundhed, og det er en sand fornøjelse. Og vi "synder" altså også med både søde sager og alkohol, men vi går IKKE på kompromis med 30 minutters bevægelse hver dag. Vi holder også stædigt fast i sund mad med masser af grønt.

Madplaner er et MUST, og vi har ændret vores fokus fra kød til tilbehøret, for det er stadig grøntsagerne som popper op sidst i vores bevidsthed, når det drejer sig om middagsretter.

Her er et eksempel på vores madplan i denne uge:

Mager kamsteg med rodfrugtmos og blandet salat med ruccola.

Laksesteak på bund af hjertesalat, bønner, courgette og gulerødder.

Kyllingefilet med wokgrøntsager.

Lammekølle på bund af courgette, "flødekartofler" bestående af gulerødder, løg, sweet potatos, pastinak og let Mornay sauce. Prikken over i'et er græsk agurkesalat.

Der har været et par dage, hvor vi har været på besøg hos venner til aftensmad, hvilket fungerer fint, når blot vi tænker os om.