Dagen derpå

2019-04-16

Vi starter første dag efter C9 med at gå en skøn morgentur kl 07.00!!! Det ligner os ikke......Vi bliver bare nødt til at komme ud af fjerene, hvis motionsdelen skal lykkes i dag, fordi vi får gæster i aften til middag og hygge.

Vi er begge blevet vilde med Forever Ultra proteinshake til morgenmad, så den kan meget vel gå hen og blive vores foretrukne daglige morgenmad. Den smager dejligt både med vanilje og med chokolade, og skal vi flotte os, så er frosne bær lækre at blende i. Endnu en fordel er, at den mætter længe.

Frokosten vil i fremtiden bestå af en daglig salat eller grøntsagshapsere, rugbrød og en form for kød/fisk/kyllingepålæg - måske en rest fra aftensmaden, som kan spises kold. I dag oplevede vi begge, at vi ikke er nær så sultne til frokost, som før C9 forløbet.

Mellemmåltider i løbet af dagen vil være lidt frugt, lidt nødder og grøntsager. Hvilket nok er et meget bedre alternativ end en chokoladebar eller en kage, som alt for ofte har lokket vores smagsløg.

Gæstemaden bestod af Tropicana kylling med ris, grøn salat og revne gulerødder, og selv om jeg havde glemt at putte salt i, så spiste alle op og nød måltidet og selskabet. 

Middagen blev krydret med et glas rosévin - ahhhh - det har vi glædet os til. 

Vi vil ikke være fanatiske mht. en sundere livsstil, for så bliver livet alt for surt, for vi er jo to livsnydere af rang. Vi vil kombinere, trække fra, lægge til og justere alt det som vi putter i munden, for vi skal ikke lade stå til igen.

Det kommer til at kræve struktur i forbindelse med indkøb og madplanlægning, så er vi på forkant de fleste dage, så får enkelte UPS'ere ikke slået os ud af kurs.